Her er du: Information Vælg uge Indtast oplysninger Bekræft oplysninger Betaling Kvittering

Danish

Sparta og Nikes 3-dages sommer-atletikskole (uge 27, 28, 31 og 32)

Igen i år åbner Spartas atletikskole dørene for børn i alderen 7-15 år. Formatet vil dog være lidt anderledes end det plejer - men er stadig fuld af skønne oplevelser.

Børnene kan over 3 dage (mandag til onsdag) stifte bekendtskab med atletikkens discipliner. De vil blive præsenteret for bl.a. kuglestød, hækkeløb og længdespring. De får også lov at prøve startblokke og at starte under rigtig startkommando. Der vil også være en masse træning gennem leg og bevægelsesaktiviteter, og så er der selvfølgelig også tid til sjov og hygge.

På atletikskolens sidste dag onsdag, går vi I ParkBio og ser en af sommerens store børnefilm. Vi har indgået et samarbejde med ParkBio og kan derfor tilbyde børnene en fælles filmoplevelse. Foruden filmen vil børnene også få en lille popcorn og noget at drikke.

Årsagen til årets lidt anderledes atletikskole koncept skyldes, at Østerbro Stadion er ved at blive renoveret. Atletikskolen vil derfor blive afholdt som et mix mellem aktiviteter indendørs i Sparta Hallen og Fælledparken. Sparta Hallen har faciliteter til både sprint, længdespring, højdespring og kastediscipliner.

Tid og sted
Atletikskolen foregår med udgangspunkt i Sparta Hallen mandag-onsdag kl. 9-15.
Vælg mellem mandag-onsdag i uge 27, 28, 31 og 32.

Aldersgrupper
Man deles op, så børn fra hhv. 7-9 år og 10-15 år træner sammen. Det er Spartas ungdomstrænere og eliteatleter, der står for træningen.

Pris
Det koster 750 kr. inkl. en lækker Nike T-shirt og en biograftur med lille popcorn og drikkevare.

Praktisk
Husk mad og drikke til en hel dag, hvor kroppen bliver brugt i mange timer. Børnene skal desuden være iført gode løbesko og være i passende tøj, hvor der tages højde for, at vi er både indendørs og udendørs. Ved solskinsvejr skal børnene også selv medbringe solcreme.

T-shirt
Alle børn får en lækker T-Shirt fra Nike.
T-shirten kan efterfølgende ikke byttes til anden størrelse, så vælg hellere en der er lidt for stor end lidt for lille.





Tilmeldinger
Du har ingen færdiggjorte tilmeldinger

Kundeservice
Spørgsmål vedr. arrangementet rettes til:

Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

sparta.dk
sparta@sparta.dk